Danish Crowns overskud skrumper
Slagterigiganten Danish Crown, der har hovedsæde i Randers, er udfordret på flere fronter, viser nyt regnskab
Slagterikoncernen Danish Crown med hovedsæde i Randers kommer ud af regnskabsåret 2015/16 med en omsætning på 60 milliarder kroner og et overskud på 1,6 milliarder kroner.
Det er en nedgang i forhold til sidste regnskabsår. Ledelsen forklarer, at det skyldes, at året har været præget af særlige udfordringer.
- Vi har en mindre tilbagegang i resultatet, og det skyldes fuldt ud vores engelske forretning, hvor vi - som tidligere meldt ud - har haft nogle udfordringer, siger topchef Jais Valeur fra Danish Crown.
Læs også
Det er blandt andet en øget kinesisk appetit på importeret svinekød, der har løftet priserne i Europa, fremgår det af regnskabet.
Selskabets ejere, cirka 8000 danske landmænd, kan se frem til en samlet restbetaling på knap 1,3 milliarder kroner, hvilket er mindre end sidste år.
Øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Jais Valeur, Danish Crowns topchef.