Vrede over undersøgelse
Børnefamilerne i Århus har fået spørgeskema om tilfredsheden med pasningen. Det vækker vrede.
14. feb 2004, kl. 10:20
Mere end 30 dage gammel
Alle forældre i Århus Kommune, der bruger kommunale pasningstilbud er blevet bedt om at fortælle, hvor tilfredse de er med kvaliteten af pasningen. Timingen er elendig mener flere forældre. Politikerne har netop bedt forældrene tage stilling til millionbesparelser netop på børnepasningsområdet. Chefen for kommunens børnepasning, Ole Kiil Jacobsen, erkender overfor Århus Stiftstidende, at timingen er uheldig. Men han forsklarer til Århus Stiftstidende, at undersøgelsen har været planlagt længe før besparelserne.