Vintervejret fortsætter: Torsdag bliver bidende kold
De kommende par dage bliver hundekolde, og hverken torsdag eller fredag er der udsigt til plusgrader i Østjylland
Når du skal på farten torsdag morgen, skal du være ekstra forsigtig.
Natten til torsdag byder på frost, og kombineret med den sne, der er faldet rundt i Østjylland onsdag, er der risiko for glatte veje.
Resten af torsdagen bliver meget vinterlig. Vi får mellem fire og seks graders frost hele dagen.
- Det bliver bidende koldt. På intet tidspunkt kommer vi i nærheden af frysepunktet, og det vil sige, at når man kommer ud i vinden, så vil det føles som minus syv til ni grader. En kulde, der går gennem marv og ben, siger Per Christiansen fra TV2 Vejret.
Læs også
Kulden fortsætter de kommende dage.
Natten til fredag kan vi nå helt ned på ti minusgrader.
I dagtimerne fredag bliver det en smule lunere, men vi når næppe over frysepunktet.
Lørdag, søndag og mandag er der udsigt til temperaturer mellem tre og fem plusgrader.