Våd weekend i Århus
30 personer har i løbet af weekenden været en tur i detentionen i Århus.
Alt fra voldsom beruselse over gadeuorden til simpel vold har betydet, at knap 30 mennesker med julefrokosten i blodet aflagt detentionen et ufrvilligt besøg i løbet af weekenden.
Det er formentlig kombinationen af for meget alkohol i blodet og lidt flere julefrokost-gæster end sædvanligt, der har givet politiet så travlt i weekenden.
Det er ikke usædvanligt, at december måned byder på flere fulde mennesker end normalt. Men i år lader der til at opstå flere kontroverser mellem folk i byen, og det skyldes blandt andet det milde vejr.
- Det er varmt, man går ud og bliver blandet. Så falder der en smart bemærkning, som opfattes forkert. Og så har vi balladen i gaden, lyder forklaringen fra vagthavende hos Århus Politi.