Unge hærgede villakvarter
Tre unge begik i nat omfattende hærværk mod biler, cykler, postkasser og vinduesruder i Århus-forstaden Vejlby.
10. jun 2004, kl. 08:51
Mere end 30 dage gammel
Tre unge i alderen 16 til 18 år hærgede i nat et villakvarter i Århus.
De stærkt berusede unge huserede i området omkring Langengevej i Vejlby, hvor de smadrede biler, cykler, postkasser og vinduesruder, inden de blev anholdt ved 3-tiden. Politiet har indtil videre modtaget anmeldelser fra 14 beboere i området.
Ifølge vagthavende hos Århus Politi vil de tre unge - en dreng på 16 år og to mænd på 18 - blive afhørt i løbet af morgenen.