Tv-indslag: Rønde Gymnasium truet af lukning
Lukning kan betyde, at nogle af eleverne skal køre helt op til 100 kilometer om dagen for at komme til og fra skole.
Undervisningsministeriet har underkendt den såkaldte henvisningsordning, som er det private Rønde Gymnasiums eksistensgrundlag, siden Århus Amt indførte den i 1978.
Henvisningerne betyder, at unge fra Rønde og Mols automatisk bliver henvist til Rønde Gymnasium i stedet for et almindeligt offentligt gymnasium. Eleverne fra Rønde og Mols skal - i modsætning til gymnasiets øvrige elever - ikke betale for at gå på det private gymnasium.
Men efter at Undervisningsministeriet er blevet opmærksom på, at gymnasiet blev drevet på henvisningsordningen, ser det sort ud for gymnasiet. Holdningen er, at enten skal et gymnasium være privat, ellers skal det være offentligt - ikke noget midt imellem.
Du kan se et tv-indslag om sagen ved at klikke i boksen ovenfor til højre.