Truede med at brænde familiens lejlighed
Familiestridigheder kulminerede søndag, med at en 32-årig mand fra Århus truede familien med brand.
18. jun 2007, kl. 09:47
Mere end 30 dage gammel
Søndag eftermiddag kulminerede familiestridigheder med, at en 32-årig mand truede sin familie med, at han ville brænde deres lejlighed på Vestre Ringgade i Århus.
Derfor blev politiet tilkaldt, og manden blev anholdt.
På grund af truslernes karakter, bliver manden i dag stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsel.
Den anholdte er en gammel kending af politiet.