Tøfting vil have nye spillere
AGF-spilleren Stig Tøfting vil have nye spillere i truppen efter et miserabelt forår.
24. maj 2004, kl. 13:53
Mere end 30 dage gammel
AGF's midtbanekæmpe, Stig Tøfting, ser gerne en udskiftning i spillertruppen efter en miserabel forårssæson. I går tabte AGF til bundholdet AB, og det fik Stig Tøfting til at lange ud efter nogle af sine holdkamerater:
- Vi må se i øjnene, at nogle af de spillere, som har fået chancen, ikke har slået til, og skal vi komme videre, så skal vi ud og købe nogle andre. Godt nok har vi også været hårdt ramt af skader, men man skulle måske også overveje at tage et kig på de spillere man køber og se, om det er nogle, der tit bliver skadede. For AGF har ikke råd til at tage den satsning, siger Stig Tøfting til dagbladet B.T.