Stor narkosag begyndte i dag
En 41-årig erhvervsmand fra Silkeborg er tiltalt for handel med kokain for 14 millioner kroner.
18. aug 2004, kl. 16:19
Mere end 30 dage gammel
Vestre Landsret tog i dag hul på en usædvanlig stor narkosag.
En 41-årig erhvervsmand, der har drevet to virksomheder i Hårup ved Silkeborg, er tiltalt for handel med kokain for omkring 14 millioner kroner.
Begge virksomheder blev i efteråret ransaget med narkohunde, og i den forbindelse fik politiet bekræftet sin mistanke om, at virksomhederne fungerede som skalkeskjul for narko-sendinger.
Ud over den 41-årige har politiet også anholdt en 37-årig mand fra Nigeria. Det er dog siden lykkedes den 37-årige at flygte fra Århus Arrest, og han er stadig på fri fod.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.