Sparkede sidespejle af biler
En 29-årig mand blev i nat anholdt for at have begået hærværk mod biler i det centrale Århus.
16. nov 2006, kl. 10:32
Mere end 30 dage gammel
En 29-årig mand blev kort før klokken to i nat anholdt for hærværk mod syv biler i Samsøgade i det centrale Århus.
Politiet blev tilkaldt, fordi vidner havde set manden sparke sidespejlene af de parkerede biler, han kom forbi på sin vej gennem gaden.
En patrulje fik fat i den 29-årige, og han blev straks anholdt og sigtet for hærværk.