SIF hjælper tidligere spiller
SIF giver penge til klubbens tidligere polske spiller, Grzegorz Wiezik, der er blevet ramt af en alvorlig nyresygdom.
14. apr 2004, kl. 16:05
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg IF har besluttet at støtte klubbens tidligere polske storspiller, Grzegorz Wiezik.
Polakken, der spillede i fodboldklubben i to sæsoner i begyndelsen af 90'erne, er blevet ramt af en alvorlig nyresygdom, og han har derfor henvendt sig til SIF for at bede om en håndsrækning til en kostbar nyre-transplantation.
Silkeborg IF giver Grzegorz Wiezik en krone pr. tilskuer under weekendens hjemmekamp mod FC Nordjylland, og derudover har bestyrelsen i Morten Bruun Fonden besluttet at tildele fondens årlige legat på 4.000 kroner til den nu 40-årige polak.