Røvere slog og sparkede offer
En større gruppe unge slog og sparkede en 43-årig mand, der stod ved et busstoppested.
8. mar 2005, kl. 10:18
Mere end 30 dage gammel
En større gruppe på mellem 12 og 14 unge af udenlandsk oprindelse overfaldt sent i aftes en 43-årig mand, der ventede på bussen ved et stoppested i Århus.
De unge kaldte manden for en 'bøssekarl', hvorefter den ene af de unge tog tegne- bogen fra ham.
Da manden forsøgte at få sin tegnebog tilbage, overdængede flere af gruppens medlemmer ham med slag og spark, indtil han sank sammen på fortovet.
Samtlige implicerede tog efterfølgende med den bus, den 43-årige skulle have været med.