Røver med paryk truede med pistol
Tre maskerede mænd var usædvanligt hårdhændede, da de tirsdag formiddag begik bankrøveri i Lystrup nord for Århus.
De tre gerningsmænd truede ansatte og kunder med pistoler, efter at de klokken 10.42 gik ind i Danske Banks filial på Lille Elstedvej.
Ifølge politiet foregik røveret særdeles voldsomt. Røverne sparkede blandt andet dørene ind til forskellige kontorer, hvor der sad kunder.
Bankpersonalet og alle kunderne blev i første omgang beordret ned på gulvet. Her lå de i cirka fem minutter, indtil 'tidslåsen' i banken blev udløst. Herefter tilegnede røverne sig et ukendt beløb, hvorefter de beordrede bankpersonalet og kunderne ud på et badeværelse i banken.
Gerningsmændene havde alle et østeuropæisk udseende. Meget tyder på, at de alle er kronragede, men under røveriet var de blandt andet maskeret ved hjælp af bøllehat og paryk.
De kørte fra stedet i en grå VW med registreringsnummeret SLHN248. Bilen er på tyske plader. Bilen er stjålet fra området omkring banegården i Flensborg i løbet af de seneste dage.
Det er endnu uvist, hvor mange penge de tre mænd fik med sig derfra.
TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om røveriet i tirsdagens nyhedsudsendelser.
Her fandt røveriet sted:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Danske+Bank&sll=56.231139,10.230932&sspn=0.00687,0.021973&ie=UTF8&radius=0.42&rq=1&ev=p&t=h&ll=56.231139,10.230932&spn=0.00687,0.021973&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort