Quaade til Cult
Dansk mester i enkeltstart nyeste medlem af Team Cult Energy
3. okt 2014, kl. 13:01
Mere end 30 dage gammel
Rasmus Quaade skal fra næste år i sadlen hos østjyske Team Cult Energy.
Quaade har blandt andet vundet enkeltstartsløbet Chrono Champenois og er samtidig dobbelt dansk mester i enkeltstart.
- Han er en af verdens bedste, og derfor meget interessant for os. Jeg tror Rasmus vil kunne udvikle sig rigtig meget i almindeligt cykelløb. F.eks. i Danmark Rundt kan han blive rigtig væsentlig, siger sportslig ansvarlig Michael Skelde fra Team Cult Energy til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Rasmus Quaade kommer fra danske Team Trefor og har skrevet kontrakt med Cult i to år.