Pris til TV 2 | ØSTJYLLAND
Dækningen af de ældres forhold på århusianske plejehjem hædret
Jeanett Dian Amonsen og Mads Zacho repræsenterede TV 2 | ØSTJYLLAND, da tv-stationen tirsdag blev hædret for bedste, regionale TV-bidrag.
Prisen blev overrakt på seminaret "Et spadestik dybere 3". Hæderen - og den medfølgende pris på 25.000 kroner - tilfaldt TV 2 | ØSTJYLLAND for afdækningen af de ældres forhold på århusianske plejehjem.
Spadestiks-seminarernes formål er at inspirere til lokal og regional journalistik, der går et spadestik dybere end den daglige nyhedsstrøm.
De to herrer i midten af billedet er Kaare Gotfredsen og Ole Frank Rasmussen fra Fyens Stiftstidende, der vandt avis-medie-prisen - ligeledes på 25.000 kroner - for afdækning af pamperi i en af Danmarks største antenneforeninger.
Yderst til højre Maria Evald, DR Bornholm, der vandt SpadestiksPrisen på 50.000 for sin afdækning af brystkræftskandalen på øen.