Observatorium truet af lukning
Observatoriet i Odder lukker, hvis det ikke omgående får penge fra kommunen.
30. aug 2005, kl. 09:28
Mere end 30 dage gammel
Observatoriet i Odder er truet af lukning.
Ifølge folkene bag observatoriet trænger bygningen til en omfattende restaurering, og hvis det ikke snart sker, må stedet lukke.
I byårdets budgetforslag, som 17 af byrådets 19 medlemmer indgik i fredags, er der dog ikke udsigt til en kommunal håndsrækning:
- Hvis byrådet ender med at vedtage et budget, hvor vi ikke får støtte, så er det slut. Så afleverer vi nøglen på rådhuset, siger formanden for foreningen Carina Observatoriets Venner, Bjarne Lindhardt, til Århus Stiftstidende.