Ny koncerndirektør for internationalt salg
Den 42-årige Tim Ørting Jørgensen bliver ny koncerndirektør i Arla. Han afløser Mikael Sternberg Christiansen.
16. aug 2007, kl. 21:33
Mere end 30 dage gammel
Den 42-årige Tim Ørting Jørgensen bliver ny koncerndirektør i Arla med ansvar for selskabets forretningsområde Consumer International. Samtidig indtræder han i Arlas koncernledelse.
Tim Ørting Jørgensen har hidtil været direktør for Arlas danske marked, og på den nye post afløser han Mikael Sternberg Christiansen.
Efter gensidig overenskomst har denne valgt at fratræde sin stilling og søge nye udfordringer uden for Arla Foods, oplyser selskabet.
/ritzau/