Narkosag vokser
Endnu en mand fængslet i narkosag, der betegnes som Danmarkshistoriens største.
9. mar 2004, kl. 09:32
Mere end 30 dage gammel
En 36-årig mand fra Beder er blevet anholdt og varetægtsfængslet frem til 1. april, sigtet for at være impliceret i det sagskompleks, der af Århus Politi er blevet betegnet som Danmarkshistoriens største narkosag.
Ligesom ved de mere end 30 tidligere anholdelser i sagen blev også dagens grundlovsforhør holdt bag såkaldt dobbelt lukkede døre. Det vil sige, at offentligheden end ikke havde adgang til retssalen, mens dommer, anklager og forsvarer drøftede, om dørene skulle holdes lukkede eller ej.