Motortrafikvej mere sikker
Rumleriller skal forbedre sikkerheden på motortrafikvejen ved Rønde på Djursland.
18. aug 2005, kl. 12:03
Mere end 30 dage gammel
Motortrafikvejen ved Rønde på Djursland skal være mere sikker.
Det mener Århus Amt, der nu vil fræse såkaldte rumleriller i asfalten på en seks kilometer lang strækning. Rillerne kommer til at ligge midt på vejen og skal advare bilisterne, hvis de er på vej over i den modsatte kørebane. Arbejdet går ifølge Århus Amt i gang inden udgangen af denne måned.
Der er i forvejen lavet rumleriller på en anden seks kilometer lang strækning af motortrafikvejen.