Mand faldt i Århus Havn
Festlig deltagelse i Århus Festuge endte i Århus Havn, da en mand gled ned ad en rampe ved Pier 1.
9. sep 2007, kl. 11:35
Mere end 30 dage gammel
Manden rutschede lidt efter klokken halv seks søndag morgen ned i havnens kolde, mørke vand. Uheldet blev heldigvis set af forbipasserende, som slog alarm.
Da politi og en ambulance nåede frem ,var manden ved bevidsthed og i færd med at kravle op af havnebassinet. Manden blev kørt på hospitalet til observation.