Lockout: Her er indgrebet
Fakta: Indholdet i lovforslaget
- Lederne får retten til at indrette arbejdsdagen for den enkelte lærer. Det betyder, at de kan disponere over lærernes arbejdstid, hvilket har været det centrale spørgsmål i konflikten mellem lærerne og KL.
- Lærerne får 300 millioner kroner i samlet lønstigning uden for reguleringsordningen, hvilket betyder, at stigningen ikke påvirker lønnen til andre faggrupper i det offentlige. De penge skal kompensere for den såkaldte 60-års regel, der bliver udfaset. For lærere, der 31. juli i år er mellem 50 og 56 år gamle, vil det stadig være muligt at gå ned i tid - helt op til 175 timer om året. Nedgangen betyder dog et fald i lønnen. Til gengæld opretholdes den fulde pension. Lærere over 56 år bevarer ordningen uden ændrede vilkår.
- Lærernes arbejdstid er ikke jævnt fordelt. De har 38-40 uger med en øget belastning. Den længere arbejdsuge gør, at de kan holde fri, når eleverne har ferie, fordi lærerne modsat andre faggrupper har en årsnorm i stedet for en månedsnorm for deres arbejdstid. Denne ordning bevares.
- Der er i regeringens udspil til en folkeskolereform afsat én milliard kroner fra 2014-2020 til et kompetenceløft af folkeskolen. Her inviterer regeringen som noget nyt Lærernes Centralorganisation til at være med i et udvalg, der skal lave pejlemærker for, hvad pengene skal bruges til.
- Derudover har regeringen afsat 20 millioner kroner til, at ledere og tillidsfolk kan udvikle et »godt arbejdsmiljø« i de nye rammer.
Kilde: BNB