For lidt hjælp til fødende
Fødeafdelinger lever ikke op anbefalinger for svangreomsorg
I Region Midtjylland lever flere fødeafdelinger ikke fuldt ud op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg. Det oplyser DR Østjylland.
Blandt andet er det ikke alle fødesteder, der har fødselsforberedelse, jordemødre på hjemmebesøg eller en jordemoder uafbrudt hos alle fødende, og regionsrådsformand Bent Hansen (S) er ikke stolt over situationen:
- Det, vi mangler, er penge. Her og nu kan jeg beklageligvis ikke love noget, siger Bent Hansen.
På Christiansborg er Enhedslistens Line Barfod klar til at lytte, hvis det er pengemangel, der svækker svangreomsorgen:
-Så må regionerne komme til folketinget og til ministeren og sige, at man ikke er i stand til at lave op til retningslinjerne for fødsler, fødselsforberedelse og hjælp efter fødslen, siger Line Barfod.