Kommunikationsbrist gik udover ældre
Mangel på plejepersonale blev ikke løst på grund af kommunikationsbrist. Borgmester kommenterer situationen. Læs hans brev her.
I går fortalte TV 2 | ØSTJYLLAND at mangel på personale er skyld i, at ældre i Randers risikerer at gå tre uger uden at komme i bad. Det skyldes mangel på ferieafløsere blandt plejepersonalet.
Årsagen til, at der ikke tidligere er blevet indsat vikarer er kommunikationsproblemer. Der har hersket tvivl i ældreledelsen om mulighederne for at tilkalde ekstra vikarer i de perioder, hvor bemandingen er sparsom.
Læs brev fra borgmester
Nederst på denne side er der et link til et brev fra Borgmester Henning Jensen Nyhuus(V). Her understreger han, at kommunen hele tiden har bakket plejepersonalet op i at hyre flere sommer-vikarer.
- Normalt bruger vi ikke vikarbureauer. Dette sker kun i ekstraordinære situationer og kompeten-cen til at hyre medarbejdere fra vikarbureauer er lagt ud til den enkelte områdeleder, der har til opgave at vurdere, hvor de tilstedeværende ressourcer bruges bedst muligt. Det udtaler Henning Jensen Nyhuus i en pressemeddelelse fra Randers Kommune.
Problem er størst ved ferietid
Plejepersonalet i Randers har hidtil løst underbemanding internt. Problemet er især stort ved ferietid. Når det ikke kan lade sig gøre at finde afløsere må plejesektoren undvære, men nu slås det altså fast, at områdelederne kan ringe til et vikarbureau, når det brænder på.
Klik her og læs borgmesterens brev(åbner som word fil)
http://www.tv2regionerne.dk/?id=374869&r=7" target="_blank">
Klik her og se indslag, der fortæller om de ældres situation i Randers(18/7-2007)