Knuste ølflaske i ansigtet på ung mand
26-årig mistede en livstruende mængde blod, efter at han blev overfaldet med en flaske på kollegium i det vestlige Århus.
Den 26-årige kom søndag i klammeri med en 22-årig mand på Skjoldhøjkollegiet i Brabrand.
Den 22-årige knuste på et tidspunkt en ølflaske, hvorefter han slog den direkte i ansigtet på den 26-årige. Det fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Offeret blev ramt i venstre tinding og led efterfølgende et livstruende blodtab. Han blev straks kørt til behandling på sygehuset, men er nu uden for livsfare.
Den 22-årige formodede gerningsmand fra Viby blev anholdt på stedet og bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag, mandag.
Slagsmålet fandt sted på Skjoldhøjkollegiet i det vestlige Århus.
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=spobjergvej&sll=56.169327,10.115661&sspn=0.0178,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.165292,10.116091&spn=0.013764,0.043945&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort