Knallertkører sigtet for uagtsomt manddrab
Den kvindelige knallertkører som fredag påkørte en ældre mand i Århus er blevet fundet.
Manden døde senere af sine kvæstelser. Kvinden har siden fredag været efterlyst.
Hun er nu blevet afhørt og sigtet.
Det oplyser Jørgen Munk, vicepolitiinspektør, ved Østjyllands Politi i Århus i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Takket være gode vidneudsagn fandt politiet hurtigt frem til kvinden. Der er tale om en kvinde i 20?erne.
-Ved påkørslen var hun påvirket, sandsynligvis af stoffer, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi.
Nægtede påkørsel
Kvinden nægtede i første omgang at have påkørt manden, men da politiet senere konfronterede hende med fundet af hendes knallert, så gik hun til bekendelse.
Hun er nu sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld.
- Det betyder, at hun i det mindste står til en fængselsdom. Vi har dog valgt at se bort fra tidligere anklager om, at hun også skulle være flygtet fra ulykken, fortæller vagthavende.
Vidner har set kvinden stoppe op. Hun er dog kørt fra ulykken uden hverken at alarmere politi eller 112.
Læs tidligere artikler om emnet:
http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15008" target="_blank">Kvinde flygtede på knallert efter dødsulykke(14/7-2007)
http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15003" target="_blank">Knallertkører efterlod ældre mand i livsfare (13/7-2007)