Handicappede ydmyges
Handicappede i forhør igen og igen
Kommunerne overskrider personlige grænser hos mennersker, der har brug for hjælp for at spare penge.
Handicappede trækkes igen og igen igennem de samme undersøgelser af, hvor meget de kan klare selv, eller om de nu også har brug for en hjælper, skriver DR Østjylland.
- Jeg oplever en mistænkeliggørelse, som om jeg bare forsøger at få mest muligt ud af systemet. Det er ydmygende, fordi jeg hele får fornemmelsen af, at jeg kan miste nøjagtig det, der får min hverdag til at hænge sammen, fortæller Eva Christensen fra Horsens.
De Danske Handicaporganisationer bakker man op om Eva Christensen:
- Vi hører om rigtig mange sagsbehandlere, som virkelig "går til den" og stiller store krav. Det er som om, stadig flere kommuner ikke kan huske fra det ene år til det andet, så man skal sidde og argumentere for, at man stadig har sclerose eller muskelsvind, fortæller formand Stig Langvad.