Fremad snublede mod Hjørring
Aarhus Fremad mistede i aftes tre vigtige point i bestræbelserne på at sikre sig oprykning til 1. division.
27. apr 2006, kl. 08:20
Mere end 30 dage gammel
Med en sejr over Hjørring kunne fodboldklubben Aarhus Fremad i aftes have spillet sig op på andenpladsen 2. division.
Men sådan skulle det ikke gå. Århusianerne tabte kampen 2-3, og derfor må klubben se sig degraderet til en samlet femteplads. Dermed er chancerne for at sikre sig oprykning til 1. division blevet forringet markant.
En oprykning ville ellers have betydet, at alle de tre bedste århusianske klubber - AGF, Brabrand og Aarhus Fremad - sandsynligvis kom til at spille i samme række efter sommerpausen.