Efter en iskold morgen bliver mandag tør og med en del sol
Mandag morgen er en kold omgang. Senere på dagen bliver det tør med nogen og en del sol
Mandag bliver mest med tørt vejr med nogen eller en del sol.
Efter en kold morgen stiger temperaturerne til mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver svag til jævn fra nord og nordvest, ved Kattegat op til frisk vind.
Det er kombinationen af frostvejr og fugt i luften, der gør, at der natten til mandag er kommet rim på vejene. Det betyder, at vejene mandag morgen kan være særdeles glatte.
Læs også
Natten til tirsdag begynder med tørt og til dels klart vejr, men efterhånden bliver det mere skyet.
De laveste temperaturer kommer til at ligge fra omkring frysepunktet til 5 graders varme og svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved Kattegat efterhånden op til frisk vind.
Solrig indledning på grå uge
Dermed får vi en kold og solrig indledning på den kommende uge, inden gråvejr og regn langsomt kommer snigende.
Sådan lyder forudsigelsen mandag morgen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om det kommende vejr landet over.
- Det begynder koldt og flot mandag med masser af solskin. Der kommer en smule skyer i løbet af dagen og måske en enkelt byge, men det bliver ikke meget, siger Henning Gisselø, vagthavende meteorolog ved DMI.
Læs også
- Mandag kan det også være lidt rimglat, men det forsvinder i løbet af dagen, hvor vi når op på cirka fem-otte grader, lyder det.
Den flotte mandag følges op af en grå tirsdag.
- Natten til tirsdag nærmer der sig noget regnvejr, som i løbet af dagen breder sig fra Vestjylland til resten af landet, siger Henning Gisselø.
Grumset sidst på ugen
Alt i alt forudser den DMI-vagthavende en relativt flot uge, i forhold til at vi befinder os midt i måned, hvor solen ofte holder sig væk.
- Onsdag bliver ganske pæn med en del solskin, og det samme gør sig gældende i begyndelsen af torsdag.
- Så novembermæssigt ser det pænt ud med solskin, siger Henning Gisselø.
Læs også
Sidst på ugen bliver det dog igen mere "grumset" ifølge DMI.
- Der bliver mere skyet i slutningen af torsdag, og natten til fredag kommer der så igen noget regn, lyder forudsigelsen.
Efter en relativt kølig mandag kommer dagtemperaturerne det meste af ugen til at ligge i underkanten af 10 grader.
Et par nætter kan der måske komme nattefrost, og generelt kommer temperaturerne om natten til at ligge mellem cirka fem og nul grader.