Bredbåndspulje skal rettes tyndt befolkede egne
Regeringen vil øge støttepulje til bredbånd. Men byboere skal ikke længere kunne få del i pengene
Det er et kæmpe problem for borgere og virksomheder i landdistrikterne, at der mange steder ikke er økonomi i at lægge ordentlige bredbåndsforbindelser ud.
Læs også
Med den begrundelse vil regeringen udvide den pulje, hvorfra kommuner og sammenslutninger af borgere og virksomheder de seneste år har kunnet søge tilskud til bredbånd.
Samtidig skal støtten i højere grad målrettes de tyndt befolkede områder. Det foreslår regeringen i et udspil til nyt teleforlig, som præsenteres mandag.
- Bredbåndspuljen kommer derud, hvor teleselskaberne ikke har mulighed for, og hvor der ikke er økonomi i at sikre ordentlige bredbåndsforbindelser, forklarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Hvis udspillet bliver vedtaget, og det skal der være gode chancer for, kan rigtig mange østjyder se frem til en væsentlig forbedret dækning, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.
Læs også
- Det er både folk på Djursland, men det er også nord, vest og syd for Aarhus, hvor man kan se frem til, at der er en bedre mobildækning med det her udspil, og det vil gavne rigtig mange i TV2 ØSTJYLLANDS sendeområde, siger formand Steffen Husted Damgaard.
100 millioner til bedre bredbånd
Bredbåndspuljen stammer fra en politisk aftale fra 2016. Egentlig var der kun 40 millioner kroner i puljen i år. Men regeringen har fundet yderligere 60 millioner til formålet. Så der i alt er 100 millioner at søge i år.
- Det betyder, at der er 4000 boliger og virksomheder, der får en ordentlig bredbåndsforbindelse, som ellers ikke ville have fået det, siger Lars Christian Lilleholt.
Også på næste års finanslov skal der være råd til en større bredbåndspulje, lyder regeringens ambition.
I 2016-2017 er der givet tilskud til i alt 73 projekter. Det vil give hurtigere bredbånd til cirka 7600 adresser. Hovedparten af de adresser ligger i landzoner. Men cirka 12 procent er byadresser. Det har fået kritik fra blandt andet Landdistrikternes Fællesråd.
Organisationen glæder sig over, at der er blevet lyttet til kritikken.
Læs også
- Hvis det her skal batte noget i forhold til at skabe et Danmark i balance, så skal vi helt ud i landets yderområder. Derfor hilser vi det her initiativ meget velkommen, siger organisationens næstformand, Karsten Gram.
- Det er netop i landzonerne, at vi har det helt store behov for en digital infrastruktur, der kan øge bosætningen i landdistrikterne.
- Derved kan man drive erhverv og bo i landdistrikterne på lige fod med inde i byerne, siger Karsten Gram.
Fakta om teleudspil
Der skal banes vej for internet of things. Det skal være lettere at skifte teleselskab for virksomheder, når det kommer til brug af sim-kort i f.eks. energimålere og andre tekniske enheder. Derfor vil regeringen gøre det muligt for virksomheder og kommuner at få tildelt nummerressourcer til såkaldt M2M-kommunikation.
Samtidig vil regeringen via en ny hjemmel i teleloven sætte klare grænser for, hvordan kommuner kan støtte udrulning af teleinfrastruktur.
Der afsættes nye millioner til bredbåndspuljen. Den får tilført nye 60 mio. kr. i år og skal forlænges, så den ikke som planlagt udfases i 2019.
Nye frekvensauktioner i år skal udfylde hullerne i mobillandkortet. Det fremgår af det udspil til fremtidens regulering af teleområdet, som ITWatch har set. Her hedder det, at der skal sikres bedre dækning på knap 20.000 adresser i landet, hvor der ifølge udspillet er ringe dækning. Dette skal klares gennem de kommende frekvensauktioner, der afholdes i slutningen af 2018.
Netværk skal åbnes i yderområder, så der bliver for at sikre, at alle får adgang til bedre netværk.