Brand undersøges af Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen og politiet er fredag formiddag ankommet til Hou. De vil finde årsagen til branden på Kanhave. Se ny sejlplan her.
- Vi har selv en formodning, om hvad der kan være årsagen til branden. Men før myndighederne er færdige med deres undersøgelser, har jeg ingen kommentarer, udtaler overfartschef Jørgen Jensen fra Samsøtrafikken til TV2 | ØSTJYLLAND.
Efter branden i går var der stor kritik fra passagerne ombord, som klagede over manglende information fra personalet.
- En af højtalerne på færgen har svigtet, men om det også skyldes en menneskelig fejl, det ved jeg ikke. Vi tager selvfølgelig kritikken til efterretning, for vi har ingen interesse i ikke at give vores kunder en ordentlig information, siger overfartschef Jørgen Jensen.
Han håber, at resultatet af Søfartsstyrelsens og politiets undersøgelser vil foreligge senere i dag. Ind til da har Samsøtrafikken indsat de to mindre færger Vesborg og Skjoldnæs på overfarten igen, og det betyder, at der forsat i dag vil være forsinkelser mellem Hou og Sælvig/Kolby Kås.
Se mere om eftervirkningerne af branden på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften fra klokken 19.30.
Se også de ændrede sejltider på grund af branden ved at http://www.samsoetrafikken.dk/1we.aspx" target="_blank">trykke her (Link til Samsø Liniens hjemmeside).