Blæsende og solrig mandag i vente
De fleste steder i det østjyske kan vi mandag se frem til tørvejr, sol og lidt vind.
Vejrmæssigt lader det til, at ugen starter godt de fleste steder i Østjylland.
Det er nemlig muligt at komme ud ad døren i tørvejr og endda med solskin og temperaturer på omkring de 10 grader.
Mandag lægger søndagens voldsomme blæsevejr sig også en smule.
- Der vil være vind, som stadig er fra en vestlig og nordvestlig retning, men der er mindre af den. Det er bare en let til frisk vind, som måske lige akkurat er lidt hård først på dagen, siger Lone Seir, TV2 Vejret.
I løbet af dagen vil der være mulighed for at ganske få i det østjyske får besøg af en byge eller to, men de fleste steder i landsdelen, kan vi se frem til tørvejr.
Temperaturen vil nå op på 14-15 grader.
En koldfront syd for Danmark rykker sig sydover, og flere kølige dage venter forude. Ugen starter blæsende, i dag kommer der perioder med nogen sol og kun enkelte byger, tirsdag skrues der op for bygeaktiviteten og særligt i forbindelse med bygerne ventes kraftige vindstød. pic.twitter.com/Ra5PA91cGO
— DMI (@dmidk) September 16, 2019