Vi skal passe på naturen, hvis klimaforandringerne skal bremses.
Så klar lyder en af konklusionerne i en ny rapport, som FN's klimapanel offentliggjorde i august. Og faktisk er det noget, man som ganske almindelig dansk husejer kan hjælpe til med.
Vel at mærke uden at det kræver så meget arbejde.
Det forklarer Nora Skjernaa Hansen, der er skovpolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Det handler om, at mange bække små kan gøre en forskel, og faktisk kræver det ikke ekstra arbejde - og så der er mange bonuseffekter ved det, siger Nora Skjernaa Hansen.
Jo vildere, desto bedre for klimaet
Haver, parker og vejkanter udgør tilsammen ni procent af det samlede danske landareal.
Det kan lyde af lidt, men ifølge Nora Skjernaa Hansen er der god grund til at forsøge at gøre de arealer mere klimavenlige. Og metoden til det vil formentlig få mange haveejere til at ånde lettede op:
Jo mere vild og frodig, desto bedre for klimaet.
Grunden til det er forholdsvis enkel.
Haven som CO2-magnet
Træer, buske og planter binder nemlig den CO2 (kuldioxid), som biler, fabrikker og industri udskiller. Det samme gør grene, kviste og afklippet græs, når det ligger på jorden og endnu ikke er helt nedbrudt.
Det er godt - for hvis der er for meget kuldioxid frit i luften, påvirker det vores klima, så der bliver varmere på jorden, og vejret bliver meget mere voldsomt.
Og så er der også bonuseffekter ved at gøre haven klimavenlig.
- Man får mere tid i hængekøjen, fordi man ikke skal lave så meget havearbejde og køre haveaffald på lossepladsen. Samtidig giver det bedre forhold for eksempelvis småfugle, egern og pindsvin, siger Nora Skjernaa Hansen
Men hvor meget hjælper det egentlig?
Ifølge Nora Skjernaa Hansen kan klimavenlige haver rundt i landet ikke stå alene, hvis vi skal mindske CO2-mængden.
Til gengæld kan de samme initiativer bruges andre steder i kommunerne. Og så kan man pludselig tale om mange bække små.
- Vi har jo mange arealer, hvor der er plads til flere træer. I friserede parker, langs veje og på de arealer, som firmaer råder over, hvor der p.t. er asfalt eller store græsplæner, siger Nora Skjernaa Hansen.
Her får du fire bud på, hvordan du kan gøre din have mere klimavenlig:
Lad haveaffald ligge
Når grene, kviste og blade går i forrådnelse og nedbrydes af smådyr, bindes en del af kulstoffet i jorden i stedet for at påvirke vores klima. Samtidig er grenbunken også i sig selv et lager for kulstof.
Derfor kan man med fordel lade så meget biologisk materiale som muligt blive i haven.
Det kan du gøre ved at bruge afklippede grene til at lave hegn og bede rundt om træer og buske. En anden mulighed er at lade afklippet græs ligge eller bruge det under buske og træer.
Plant træer, buske og planter
Store planter lagrer mere end små – og da store planter også lever længere, er det de store buske og træer, der har det største potentiale. Så i stedet for at fælde skal du plante flere træer og buske. Gerne nogle store træer, hvis du har plads.
Det kunne dog også være mindre frugttræer og bærbuske. På den måde kan du blive delvist selvforsynende med frisk frugt og skære ned på forbruget af supermarkedets udvalg, som har et tungere CO2-aftryk.
Lav skovagtige havehjørner
Du kan med fordel prioritere områder i haven, hvor træer, buske og urter får lov at gro mere vildt.
På den måde opsamler haven mere CO2 og begynder samtidig at rumme mere biodiversitet. Det betyder, at dyr og planter, som i stigende grad lider under klimaforandringerne, får ro og bedre levesteder.
Grav græs og blade ned i jorden
Græs og blade øger kulstofmængden i jorden. Så længe det er der, belaster det ikke miljøet og giver samtidig struktur og næring til jorden, som er godt i eksempelvis en køkkenhave.
Det er ikke tale om store mængder kulstof, der bliver lagret i jorden på kort sigt. Men alternativet er måske, at man tænder sin bil og kører haveaffaldet ud på en genbrugsplads.
Kilde: Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.