Baneløberen slår til igen i aften
Det er ikke sidste gang fodbold-Danmark har set til baneløberen, der løb ind på banen i kampen mellem AGF og AC Horsens
Baneløberen fra i onsdags på Århus Stadion slår til igen i aften på Fredericia Stadion, skriver Stiften.dk
Århus Stiftstidende har talt med Horsens-tilskueren fra i onsdags, Kim Ørskov, og han siger, at han slår til igen i aften i kampen mellem AC Horsens og FC Midtjylland.
- Jeg vil bevise, at det kan lade sig gøre at komme ind på samtlige Superliga-stadioner i Danmark. Jeg synes, det er for dårligt, at der ikke er mere sikkerhed. Selv om jeg har karantæne, vil jeg vise, at det kan lade sig gøre at slippe ind. Jeg har købt udklædningstøj og vil bære langt hår, briller eller være klædt ud som en gammel mand, siger Kim Ørskov på vej til Fredericia, hvor kampen mellem de to Superliga-mandskaber bliver spillet på grund af ombygning på Horsens Stadion.
Han vil ikke udøve vold mod spillere eller dommer - hans hensigt er blot at vise, at sikkerheden er dårlig på de danske stadioner.
Hans plan er at løbe ind på midten af Fredericia Stadion og så løbe ud til sidelinjen og lade kontrollørerne fange ham.
- Jeg skal nok komme ind, også selv om jeg har karantæne, påstår Kim Ørskov.
Læs også: Fortsat" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15094">Fortsat tillid trods tilskuer på banen (19/7)