Autonomes fest forpurret
Århus Politi rykkede fredag aften ud til en fest for unge fra det autonome miljø. En person blev anholdt.
25. nov 2006, kl. 14:01
Mere end 30 dage gammel
Festen blev forpurret for mellem 75 og 100 unge fra det autonome miljø i Århus, der fredag aften var samlet i byen.
De unge marcherede fra det tidligere besatte hus i Åbyhøj gennem Botanisk Have og videre til Trøjborg Beboerhus Politiet rykkede ud og åndede de unge så meget i nakken, at festen sluttede, inden den kom i gang.
Ifølge TV 2 kom ikke til uroligheder ud over lidt flaskekast og råben af slagord, men en enkelt af de autonome blev anholdt for at være i besiddelse af en ulovlig peberspray og en kniv.