Århus får en letbane
Et flertal i byrådet har besluttet, at der skal anlægges en letbane i den nordlige del af Århus.
Med nattens budgetforlig i Århus er der udsigt til, at planerne om en letbane i den nordlige del af byen bliver realiseret hurtigst muligt.
Forligspartierne, som sidder på 27 af 31 pladser i byrådet, vil i første omgang gennemføre 1. etape af banen mellem Hovedbanegården og Lystrup via Skejby. Dermed kommer den kollektive bytrafik for første gang på skinner siden nedlæggelsen af sporvognene i 1971.
Bag forliget står Venstre, Socialdemo- kraterne, De Radikale og SF. Beslutningen er dog først og fremmest en sejr for den radikale rådmand, Peter Thyssen, der allerede inden forhandlingerne gik i gang erklærede, at netop letbanen var det vigtigste emne.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i fredagens udsendelser.
Den samlede plan for indførelsen af letbaner i Århus er beskrevet i rapporten 'Vision om letbaner i Århus-området'.
Du kan læse den ved at klikke http://www.tv2oj.dk/admin/nyheder/Upload/Dokumenter/letbaner.pdf" target=_blank>her
(pdf-fil - kræver at du Acrobat Reader
installeret på din pc).