Anmeldt for sex med elev
En 58-årig århusiansk gymnasielærer er fratrådt efter anklager om, at han har haft sex med en elev.
Forleden fik elever og ansatte på Aarhus Katedralskole besked om, at en 58-årig lærer på skolen var fratrådt. Bag den besked ligger en historisk politianmeld- else af læreren for at have haft sex med en 17-årig elev.
Det er første gang i Danmark, at en gymnasielærer bliver politianmeldt for elevsex.
- Vi tager det rimeligt alvorligt. Jeg ved godt, at der kan foreligge accept af forholdene fra begge parter i sådanne sager, men uanset hvad, så er læreren i en overordnet funktion, siger kriminal- inspektør ved Århus Politi, Bjarne Laursen, til avisen Urban.
Politiet har dog endnu ikke afhørt hverken den anmeldte lærer eller eleven.
- Men som sagen ligger nu, kan læreren forvente at blive sigtet, fastslår kriminalinspektøren.
Ifølge straffeloven kan en lærer, der har sex med en elev under 18 år, risikere op til fire års fængsel.