Ahmed og Nygaard ude mod FCK
Når hestene fra Randers FC på lørdag tager imod løverne fra FCK må hjemmeholdet undvære to profiler.
17. apr 2008, kl. 13:21
Mere end 30 dage gammel
Issah Ahmed og Marc Nygaard bliver ikke klar mod FCK. Det slår klubbens hjemmeside nu fast.
Desuden er midtbanespilleren Alain Behi ude med 1 spilledags karantæne efter udvisningen mod Lyngby.
Randers FC ligger for tiden på en beskeden niendeplads i superligaen med 31 point. Men der er blot seks point op til OB på fjerdepladsen, og en god stime kan hurtigt give kronjyderne et hestehop op i tabellen.
Den endelige trup mod FCK bliver først udtaget efter fredagens formiddagstræning.