AGF-træner måske på vej væk
Flere svenske klubber har vist interesse for Sören Åkeby, hvis kontrakt med AGF udløber til næste sommer.
8. sep 2005, kl. 14:59
Mere end 30 dage gammel
AGF-træner Sören Åkeby kan meget vel være på vej væk fra Århus.
Den svenske træner har mildest talt ikke oplevet den store sportslige succes i klubben. Til gengæld er han populær i sit hjemland, hvor han inden sin tid i AGF to gange formåede at vinde mesterskabet med Stockholm-klubben Djurgården.
- Klubberne ved, at min kontrakt udløber efter denne sæson. Flere af dem har ringet og spurgt, hvilke planer jeg har efter AGF, siger Sören Åkeby.
Selv om AGF's kontrakt med Åkeby først udløber næste sommer, kan han dog fratræde tidligere, hvis de to parter kan blive enige.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.