AGF ansætter mental coach
Stimen af nederlag skal vendes i AGF. Nu vil klubben have mental hjælp til spillerne.
Selv om AGF-træner Ove Pedersen offentligt har konstateret, at en mental træner ikke ville hjælpe på situationen i den kriseramte klub, så vælger klubben nu at gå netop den vej.
Efter kun et enkelt point i sæsonens første kampe, er nedrykning sandsynligvis prisen den fattige pointhøst. Derfor har AGF-ledelse nu valgt, at gå alternative veje for at komme på sejrskurs.
- Meningen er, at vi vil have mental coaching, fastslog sportschef Brian Steen Nielsen efter 0-4-nederlaget til FC København lørdag eftermiddag. Han forsøgte dog samtidig at nedspille den mentale træners rolle.
- Der er ikke noget hokuspokus i det. Det er mere på lang sigt, lød forklaringen. Hvordan coachen konkret skal arbejde, kunne sportschefen ikke sige noget om, men intentionerne med tiltaget er klare.
- Det skal fjerne fokus. Vi har nogle spillere, der er under et stort pres. Det her kan måske hjælpe dem. Coachingen var under kampen mod FCK. Så kunne han se, hvilke signaler spillerne udsender. Så kan han gå i gang med processen, lød det fra AGF. /ritzau/