13 årig sigtet for røveri
En 13 årig og hans 15 årige kammerat er nu sigtet for røveri af særlig farlig karakter.
26. aug 2003, kl. 11:15
Mere end 30 dage gammel
Den 13 årige dreng og hans 15 årige storebror blev sidst på eftermiddagen i går anholdt af Århus Politi. De er begge sigtet for røveri af særlig farlig karakter mod bodega Pusterummet på Frydenlunds Alle i Århus i sidste uge.
Kort efter midnat kom tre maskerede mænd ind på værtshuset og truede tjeneren med en pistol. Røverne fik udleveret en mobiltelefon, et karton cigaretter, en flske spiritus og omkring 10.000 kroner i kontanter.
Den 13 årige er overgivet til de sociale myndigheder, og den 15 årige bliver fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen i dag.