TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Østjylland

Store kæder beder kunder om at opføre sig ordentligt

HK Handel og Salling Group står bag kampagne, der skal minde kunderne om at holde den gode tone i butikkerne.

Det er blandt andet Netto, der har oplevet, at deres medarbejdere bliver udsat for verbale angreb.
Det er blandt andet Netto, der har oplevet, at deres medarbejdere bliver udsat for verbale angreb. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
05. dec 2022, kl. 06:36
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

HK Handel og Salling Group står bag kampagne, der skal minde kunderne om at holde den gode tone i butikkerne.

Butiksansatte oplever i stigende grad at blive tilsvinet af vrede kunder.

Det er meldingen fra fagforeningen HK Handel, der sammen med detailkæden Salling Group lancerer en kampagne, som skal forbedre tonen over for de ansatte.

- Vores medlemmer oplever, at tonen fra kunderne er blevet mere hård og endnu mere aggressiv her op til jul, siger formand for HK Handel Mette Høgh.

- Jeg er helt sikker på, at det har noget at gøre med, at mange danskere er presset af inflationen. Men det er helt uacceptabelt, den måde der bliver talt på til medarbejderne, siger Mette Høgh.

Kaldt for 'luder'

Det er ikke et nyt fænomen, at butiksansatte oplever verbale udfald fra kunder.

En undersøgelse foretaget af HK Handel tidligere på året viser, at otte ud af ti butiksansatte har oplevet at blive talt grimt til inden for det seneste år.

14 procent har sågar oplevet at blive truet med vold.

De verbale overfusninger er ifølge HK Handel-formanden tiltaget i takt med, at mange danskere kæmper med inflationen, der gør varerne dyrere.

Har du oplevet noget ubehageligt på dit arbejde? Kontakt os her

Tip os

Vreden kommer ifølge formanden eksempelvis til udtryk i situationer, hvor kunden oplever kø ved kasselinjen eller manglende varer på butikshylderne.

- Inden vi lavede undersøgelsen, troede jeg selv, at det var en bestemt type kunder. Men det viser sig desværre, at det oftest er kunder på min egen alder - altså midaldrende danskere - der vrisser ud over grænsen.

- Butiksansatte oplever eksempelvis at blive kaldt "din dumme kælling". Nogle har sågar oplevet at blive kaldt "luder", siger hun.

Corona og inflation

De dårlige oplevelser på arbejdet risikerer ifølge formanden at ødelægge arbejdsglæden.

- Når man oplever det én gang, så skubber man det væk. Men når det sker igen og igen, så sætter det sig til det, vi kalder et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det gør, at arbejdsglæden forsvinder, siger Mette Høgh.

I Salling Group, der omfatter kæderne Netto, Føtex og Bilka, er man opmærksom på problemet, lyder det fra HR-direktør Louise Gade.

- Det er en udvikling, der tog fart under corona-pandemien og som er eskaleret yderligere i år i kølvandet på inflation og energikrise.

- Vi har fuld forståelse for, at mange er pressede, men det må aldrig gå ud over medarbejdere, der passer deres arbejde og gør, hvad de kan for at hjælpe kunderne og yde en god service, siger hun i en pressemeddelelse.

Plakater i butikkerne og opslag på sociale medier skal minde kunderne om at holde den gode tone.

facebook twitter mail

Læs også

  • default_thumb
    default_thumb

    Tonen er hård online: - Man begynder at tro på, at det er rigtigt

  • Skanderborg Fælled psykologhjælp
    Skanderborg Fælled psykologhjælp

    Trusler og chikane: Skal byrådspolitikere have psykologhjælp?

  • fodboldvold
    fodboldvold

    Fodbolddommeren Benjamin vil stoppe trusler og tilråb

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

  • Pige i skoleklasse
    Pige i skoleklasse
    Samfund

    Da 15-årige Caroline blev syg, måtte hendes mor ringe til forsikringen

  • Busrute 115
    Busrute 115
    Trafik

    Busruter røg i sparerunde - nu bliver de reddet

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok