SSI: Det går bedre med smittetallene end ventet

Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, skriver, at det går bedre end frygtet med coronasmitten.

Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum skriver mandag aften på Twitter, at smitten følger et mere gunstigt scenarium end det, der blev lagt til grund for den lille genåbning i starten af marts.

I slutningen af februar indgik regeringen og flere partier en aftale om, at elever i flere regioner kunne vende tilbage til skole.

Her blev der fokuseret på, at SSI's modeller med den åbning estimerede 870 indlagte midt i april, og at der ikke var plads til mere åbning. Men det er altså gået bedre end ventet.

- Heldigvis har smitteudviklingen fulgt et af de mere gunstige scenarier vores modellører regnede på.

- Så lige nu har vi ikke kurs mod 870 indlagte i midt april - også langt til dramatisk udvikling i for eksempel Tjekkiet og Estland, skriver Henrik Ullum på Twitter.

Venstreordfører: Vi må få sat gang i genåbning

Udmeldingen kommer, efter at genåbningen i februar for de mindste elever og for større elever i visse regioner ikke har betydet, at smitten er steget betydeligt.

Regeringen lagde sidst i februar op til, at større elever i hele landet kan vende tilbage i skole den 15. marts, hvis ikke smitten løb løbsk.

Efter udmeldingen fra Henrik Ullum kan Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, ikke se nogle argumenter imod.

- Grundlaget for, at vi ikke kunne åbne mere tidligere, var jo de 870 indlagte i midten af april. Det må man forstå nu var et lidt for frygtsomt scenarium.

- Det får mig til at slutte, at nu må vi se at få sat gang i genåbningen. For os handler det om at få alle børn tilbage i skole, åbnet efterskoler og højskoler, og så de liberale erhverv, siger han.

Politiske forhandlinger i gang

Der foregår lige nu politiske forhandlinger om en langsigtet genåbning. Det, statsminister Mette Frederiksen på sit seneste pressemøde kaldte "uhyre svær balance".

- Vi (skal) holde epidemien under kontrol og samtidig få mest mulig samfundsaktivitet i gang. Både af hensyn til menneskers trivsel og af hensyn til økonomien.

- Det kræver, at restriktionerne udfases. Ikke for hurtigt, men heller ikke for langsomt, sagde hun.

/ritzau/

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 12.04.27

Værtshusejer: Krav om bordreservation giver ingen mening

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

Smukfest Christopher 2016

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os, siger festival

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

Breaking
20210127-102554-L-1920x1920we

liveblog McDonald's dropper at åbne for indendørs bespisning

Dagens mest læste