Smitten banker på hos østjyske hjemløse: - De skal vaccineres nu

Organisationer vil have hjemløse vaccineret hurtigst muligt. I Østjylland har smitten ikke bredt sig blandt de socialt udsatte, men det kan være et spørgsmål om tid.

Det er ikke nok, at en lille gruppe af hjemløse nu har fået lov til at rykke op i gruppe fem i vaccinekøen.

Sådan lyder det fra flere hjemløseorganisationer i et åbent brev til politikerne.

quote Socialt udsatte er i større fare for at dø, hvis de bliver smittet med corona.

Thomas Røddik, kommunikationschef for Blå Kors

Som del af gruppe fem opfordres de hjemløse til at henvende sig til egen læge for at blive vaccineret, men det kan blive en udfordring.

- Vi har svært ved at se, at den ordning ville kunne hjælpe udsatte grupper. Det er de færreste hjemløse, der er gode til at bruge sundhedssystemet. Derfor – og for at undgå mere smitte i samfundet – opfordrer vi til at skabe bedre muligheder, så de hjemløse kan blive vaccineret hurtigst muligt, siger Thomas Røddik, kommunikationschef for Blå Kors, til TV2 ØSTJYLLAND.

Organisationerne foreslår blandt andet, at der kan oprettes mobile enheder, der kan komme ud til de hjemløses opholdssteder for at vaccinere dem.

I Østjylland kunne det for eksempel være ved Det Blå Sted i Aarhus – et opholdssted drevet af Blå Kors.

Derudover tilbyder organisationerne at stå til rådighed i forhold til at hjælpe med at få de hjemløse vaccineret anden gang.

Østjylland går fri – indtil videre

De seneste dage har coronasmitten ramt blandt andet beboere på bosteder – især i hovedstadsområdet. Indtil videre har smitten ikke spredt sig blandt hjemløse og andre socialt udsatte i Østjylland.

- Vi er heldigvis gået fri i Østjylland, men det, der sker i København, kunne lige så godt være sket her. Der skal bare én smittet til at starte en spredning blandt de udsatte, siger Thomas Røddik.

Ud over Blå Kors er det organisationer som Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde, der nu laver et fælles opråb til politikerne.

Ikke kun for at få vacciner til hjemløse, men også for at skabe mulighed for flere isolationspladser

- Socialt udsatte er i større fare for at dø, hvis de bliver smittet med corona, fordi de generelt er mere svækkede. Smitten spreder sig allerede, og i Østjylland står den og banker på – det er kun et spørgsmål om tid, siger Thomas Røddik.

nicklas_jacobsen.jpg

Letbanen aflyser afgange på forhånd

B1EEFBE9-EDFD-4175-A186-7881418D8ABC

play Festivaler savner afklaring: - Vi skal snart have noget at vide

sundhedsminister Magnus Heunicke

liveblog COVID-19 LIVE: Første tilfælde af brasiliansk coronavariant fundet i Danmark

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener