Sådan kan klimaforandringerne ændre vejret i Danmark

I fremtiden vil både temperatur, nedbør og vandstand ændre sig i Danmark.

Mandag udkom den sjette hovedrapport fra det internationale klimapanel, IPCC.

Den dugfriske rapport konkluderer entydigt, at den globale opvarmning accelererer, og at udledningen af kuldioxid fra menneskelige aktiviteter er den altoverskyggende årsag til den observerede temperaturstigning.

Klimaændringerne kommer også til at påvirke Danmark.

Helt grundlæggende tyder alt på, at vores klima i løbet af det 21. århundrede vil blive både varmere og vådere. Derudover vil havene omkring Danmark også ændres i løbet af de næste 50 til 100 år.

Prognoserne for det fremtidige klima i Danmark bygger på konklusionerne fra DMI's klimaatlas, der for en dels vedkommende bygger på data fra IPCC.

Det bliver varmere

Det varmere vejr observeres allerede tydeligt. Alene i løbet af de seneste 30 år er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget 1,1 grader fra 7,7 grader til 8,8 grader.

Temperaturstigningen har især fundet sted i vintermånederne, der er blevet op til to grader varmere i løbet af de seneste tre årtier.

Vores somre vil blive varmere i fremtiden - men der er også udsigt til flere kraftige nedbørhændelser.
Vores somre vil blive varmere i fremtiden - men der er også udsigt til flere kraftige nedbørhændelser. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Samlet set er 17 ud af de 20 varmeste kalenderår i Danmark at finde siden 1989, og syv af de ti varmeste år er indtruffet siden 2006.

Fortsættes udledningen af drivhusgasser med den nuværende hastighed, forventes årstemperaturen i Danmark at stige yderligere mellem 2,9 og 4,3 grader inden slutningen af dette århundrede, med 3,4 grader som den mest sandsynlige værdi.

Derudover ventes temperaturstigningen især at finde sted i sommer- og efterårsmånederne.

Klimaændringerne i Danmark - frem mod 2100

Det bliver vådere

I takt med at klimaet i Danmark er blevet varmere, er den gennemsnitlige nedbørmængde på årsbasis i Danmark også stigende.

Gennem de seneste 30 år er årsnedbøren i Danmark steget med 47 millimeter - eller hvad der svarer til 6,6 procent. En stor del af den observerede nedbørstigning i Danmark er indtil videre koncentreret i vintermånederne og sensommeren.

Med udsigt til varmere vintre vil der i gennemsnit være færre dage, hvor der falder sne. Vinteren 2019-2020 blev den varmeste målt i Danmark - og også den mest snefattige, der er registreret.
Med udsigt til varmere vintre vil der i gennemsnit være færre dage, hvor der falder sne. Vinteren 2019-2020 blev den varmeste målt i Danmark - og også den mest snefattige, der er registreret. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

De klimamodeller, der giver et bud på fremtidens vejr i Danmark, viser, at nedbørsmængderne fortsætter med at stige i løbet af dette århundrede.

Der vil især være tale om en stigning i nedbørmængderne i vintermånederne, og da temperaturen stiger, vil en større andel af nedbøren i vintermånederne falde som regn i stedet for sne. Den hidtil varmeste - og mest snefattige - vinter, vi har haft i Danmark siden 1874, fik vi i 2020.

Der er betydeligt større usikkerhed forbundet med sommernedbørudviklingen, men gennemsnittet af modellerne antyder, at den generelt vil være uændret. Til gengæld er det sandsynligt, at skybrudshændelser vil forekomme mere hyppigt og være mere kraftige.

Det skyldes, at luftens evne til at optage vanddamp øges med temperaturen. I perioderne, hvor der ikke er nedbørhændelser om sommeren, vil stigende temperaturer øge fordampningen fra jordoverfladen og dermed øge antallet af perioder med meget tørt vejr, ligesom antallet og varigheden af varme- og hedebølger vil stige.

Stormfloder med ekstreme vandstande vil forekomme hyppigere i et fremtidigt klima, hvor middelvandstanden i havene stiger.
Stormfloder med ekstreme vandstande vil forekomme hyppigere i et fremtidigt klima, hvor middelvandstanden i havene stiger. Foto: Arne Prip / Seerfoto

Stigende vandstand og øget risiko for stormfloder

Den stigende opvarmning af vores klode - herunder også verdenshavene - får vandstanden til at stige. Det skyldes dels, at vand udvider sig, når det bliver varmere, men også, at der finder afsmeltning af indlandsis og gletsjere sted.

Vandstandsstigningerne omkring Danmark vil dog ikke være ensartede, da en del af Danmark fortsat hæver sig efter sidste istid. Derfor vil stigningen i vandstand blive mindst i den nordlige del af Jylland, mens de største stigninger vil opleves i den sydlige del af Jylland og på dele af Fyn.

Selvom der ikke er udsigt til flere storme, der kan give stormflod, vil en stormflod, der i dag ikke skaber (store) problemer, kunne gøre det, når vandstanden er steget.

Derfor vil hyppigheden og skadesomfanget ved stormfloder være stigende i løbet af dette århundrede.