Sådan får du billigere strøm
Måske kan du gøre det billigere at tænde fjernsynet eller vaskemaskinen
Stigende elpriser har gjort det til en bekostelig affære for østjyderne at starte opvaskemaskinen eller tænde ovnen.
Men faktisk er det for de fleste muligt at barbere toppen af elregningen - endda uden at spare på strømmen.
Som el-forbruger har du nemlig mulighed for at skifte dit nuværende energiselskab ud med et andet og på den måde opnå en elpris, der er lavere end den, du betaler i dag.
På www.elpristavlen.dk kan du ved at indtaste dit postnummer se priserne for de forskellige elselskaber, du kan købe strøm hos i dit område.
Efter at have indtastet oplysninger om dit forbrug, dit postnummer samt dit nuværende elselskab kan du både vælge mellem en fast pris, hvor kender du betingelser og pris i den aftalte leveringsperiode, eller en variabel pris, hvor prisen afhænger af udviklingen i markedspriserne på strøm.
Andre muligheder
På www.fællesauktion.dk kan du som privatkunde desuden læse om mulighederne for at gå sammen med andre kunder og på den måde sikre jer en fælles - og billigere - aftale med elselskaberne.
Det samme koncept findes også for virksomheder og offentlige myndigheder. Her hedder hjemmesiden www.getthrough.dk.
Se mere i søndagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Links
Find den billigste leverandør af strøm i dit område
Web: www.elpristavlen.dk
Fællesauktion.dk
Læs om muligheden for at gå sammen med andre privatkunder
Web: www.fællesauktion.dk
Getthrough.dk
Læs om muligheden for at gå sammen med andre privatkunder
Web: www.getthrough.dk