TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
22. okt 2020, kl. 15:34
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette Frederiksen slår fast: Der kommer nye coronarestriktioner

Efter de seneste smittetal bekræfter statsministeren, at nye coronarestriktioner vil blive indført.

mette_f.jpg
Foto: Pool / Reuters / Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
  • Nina Gaunø Fredberg NIFR
    Nina Gaunø Fredberg
    Lokalreporter i Østjylland Kommune

Torsdag blev der registreret 760 nye smittetilfælde. Dermed står Danmark lige som andre lande i en alvorlig situation, hvor der er behov for at indføre nye restriktioner.

Det fastslår statsminister Mette Frederiksen (S).

- Coronaen er tilbage. Og vi kommer til at indføre yderligere restriktioner, siger Mette Frederiksen.

COVID-19 corona test forum horsens

Læs også

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

Færre testede men flere smittede 

Udmeldingen kommer, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere torsdag varslede, at regeringen overvejede nye restriktioner i de kommende dage.

- Vi har været igennem en periode med et højt, men stabilt smittetal. Nu ser vi et højere antal smittede samtidig med, at vi i et antal dage har set færre testede. Derfor er der grund til bekymring og til, at jeg understreger alvoren.

Spørgsmål: Er det anden bølge, vi ser nu?

- Det, vi ser i Europa lige nu, er, at i en række lande ser efteråret ud til at ramme hårdere end foråret. Hvad den tekniske betegnelse er, tør jeg ikke sige. Men coronaen er tilbage, siger Mette Frederiksen.

BROEN og Maria Skov modtager Tine Bryld Prisen

Læs også

Broen fik Maria til dans som barn – nu modtager de stor socialpris

Folk skal indstille sig på, at der ikke bliver julefrokoster i år 

Hun peger på forsamlingsforbuddet som et af de områder, regeringen arbejder med. Mette Frederiksen vil dog vente med detaljerne i de nye indgreb, indtil regeringen er helt klar til at melde ud. Det ventes at ske inden for de kommende dage, men der er endnu ikke sat tidspunkt på.

Allerede nu varsler Mette Frederiksen dog, at danskerne skal indstille sig på en december uden de traditionelle julefrokoster. Ifølge statsministeren er "supervåbnet" mod corona nemlig fortsat, at danskerne begrænser deres sociale aktiviteter.

mette frederiksen statsminister

Læs også

Mette Frederiksen efter nye smittetal: - Vi går ind i en mere alvorlig fase

- Vi har hver især nogle muligheder for at holde smitten fra os, men supervåbnet er ikke nok. Det var det ikke i foråret, og det vil det heller ikke være i efteråret. Blandt andet fordi vi rykker ind, og når vi gør det, så rykker vi også tættere på hinanden.

Spørgsmål: Julefrokosterne begynder typisk i slutningen af november og fortsætter i december. Skal vi indstille os på, at der ikke bliver en hel masse julefrokoster i år?

Skorsten8

Læs også

100 meter høj skorsten væltet på Aarhus Havn

- Ja. Det skal vi begynde at indstille os på. Det betyder jo ikke, at man ikke kan mødes nogle kolleger på en ordentlig og forsvarlig måde og takke hinanden for året, der er gået - afhængig af hvordan situationen er til den tid.

- Men det er de sociale aktiviteter, som vi alle skal være opmærksomme på. Det hænger sammen med, at vi som samfund har en meget stor interesse i at holde så meget samfundsliv åbent som muligt, siger Mette Frederiksen.

Det sociale liv skal begrænses 

Hun opstiller dermed igen det svære valg, som har præget de seneste måneder med corona. Enten begrænser vi vores sociale liv med venner, familie og kolleger. Eller også risikerer vi, at der igen må lukkes ned for arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner.

- Vi har ikke noget ønske om at lukke arbejdspladser ned. Vi vil gerne have, at børnene bliver ved med at gå i skole. At uddannelsesinstitutionerne er åbne.

Læs også

Virksomhed: Skorstenen har intet med røg at gøre

- Jeg tror, at en af forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre, er, at der bliver skruet yderligere ned for vores sociale aktiviteter. Ikke fordi, jeg siger, at det er nemt. Lige som alle andre ville jeg savne det. Men hvis vi skal holde samfundslivet åbent, så er det på det sociale, at vi skal skære ned.

- Til en julefrokost bliver der råbt og danset. Der bliver indtaget anselige mængder alkohol. Det er noget af det, der kan danne basis for, at smitten spreder sig.

Spørgsmål: I Danmark er forsamlingsforbuddet lige nu på 50 personer. Men I lande som England og Italien er det helt nede på seks personer. Kan vi komme i en situation, hvor vi også i Danmark skal helt derned?

 

Læs også

Må vi udvide huset lidt? Nej, I skal rive alt ned nu

- Når vi er klar til at melde konkrete restriktioner ud, så gør vi det. Lige nu kan jeg sige, at stigningen i de seneste tal er for høj. Det gælder både antal nysmittede og i forhold til antallet af indlæggelser. Og forsamlingsforbuddet er noget af det, vi sidder og kigger på, siger statsminister Mette Frederiksen.

Del
facebook mail

Mest sete

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

    15:27
  • Aarhus Ø ballade

    Kommunen vil nu betale for tryghedsvagter

  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Svend og Birgit frygter, at de ikke kan bo sammen

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 19.50.03

    Aarhus sætter ind mod vanedannende og udbredt pille blandt unge

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • Ballen samsø brugerbillede

    Uhørt situation i de danske farvande kan påvirke efterårsvejret

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • AUH Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus

    Kræftoperationer forsinkes fortsat

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet