Kan coronavirus smitte gennem aerosoler? Ja, mener flere og flere forskere

Hverken SSI eller WHO mener, at coronavirussen kan betegnes som en såkaldt luftbåren virus. Men det gør flere forskere.

Måske skal vi tænke bittesmå dråber med, når vi taler coronavirussmitte. Foto: Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

I samarbejde med tv2.dk

Som det ser ud nu, er der to måder, vi ved, at covid-19 kan sprede sig: via store dråber i luften og på overflader.

Men måske skal vi tilføje endnu en smittevej?

Flere danske og internationale forskere mener nemlig, at virussen også kan spredes via meget små dråber, såkaldte aerosoler. En af dem er Torben Sigsgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Læs også 44 nu indlagt med coronavirus - ny nedlukning af samfund er tæt på, advarer overlæge

- Når man sidder roligt og er stille, er der meget lidt udskillelse af små mikropartikler. Men lige så snart man taler, råber, synger eller arbejder hårdt, så ændrer det sig, siger han.

Hvordan opfører aerosoler sig?

Aerosoler er usynlige, små dråber, der flyver ud af vores næse og mund, når vi ånder og taler. Hvis man er smittet, sidder viruspartiklerne på aerosolerne, og ved nogle aktiviteter stiger antallet af udskilte aerosoler.

- Jeg tror, at de fleste er enige om, at alt stærkt tyder på, at coronavirus kan smitte via aerosoler, siger  Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

 

Fordi aerosolerne er så små og næsten ingenting vejer, hænger de længere i luften end de større og tungere dråber fra eksempelvis spyt, som inden for falder til jorden efter en til to meter. Aerosolerne kan derimod svæve længere end ti meter i luften, fortæller lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius.

- De kan holde sig svævende i flere timer, hvis luften ikke bliver udskiftet, siger hun.

 

Argumenterne for, at smitten kan sprede sig via luften, finder forskerne i de såkaldte superspredningsbegivenheder, hvor et større antal mennesker er blevet smittet fra en fælles kilde. Mange af dem har ikke været i fysisk kontakt med hinanden, men blev alligevel testet positiv for virussen bagefter.

- Ud af 318 superspredningsbegivenheder var 317 indendørs. Det er svært at forklare på anden måde, end at der også er aerosoler, der indeholder virus, der spiller ind - sammen med smitte, der spredes via større spytdråber og virus-forurenede overflader, siger Astrid Iversen.

SSI: Mangler evidens

Marianne Glasius og Torben Sigsgaard er to af i alt 239 internationale forskere, der for nylig underskrev et brev til WHO. Brevet opfordrede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, til at anerkende, at virussen kan smitte via aerosoler og dermed kan betegnes som luftbåren.

HVORNÅR ER EN VIRUS LUFTBÅREN?

Ifølge WHO skal en virus skal smitte via dråber, der er mindre end 0,005 mm, for at kunne betegnes som luftbåren.

I kølvandet på brevet har WHO meldt ud, at aerosolerne kan være en smittefaktor under særlige omstændigheder for eksempel på ”restauranter, barer, natklubber eller steder, hvor folk råber, taler eller synger”. Det er dog stadig dråbe- og kontaktsmitten, der er de primære smitteveje.

Herhjemme lægger de danske myndigheder sig i forlængelse af WHO’s retningslinjer, lyder det fra Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge ved Statens Serum Instituts Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI).

- Vi holder fast i, at dråbe- og kontaktsmitte er de overvejende smitteveje. Det baserer vi blandt andet på den måde, smitten har udviklet sig herhjemme og i udlandet, siger hun.

Det at mindske smittespredningen skal tænkes som lag på lag. Og der er det her endnu et lag af beskyttelse.

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi

Hvis smitten var aerosolbåret, ville langt flere ifølge Elsebeth Tvenstrup Jensen være blevet smittet. Men hun medgiver, at ventilation og udluftning kan være en "naturlig del" og et ekstra lag af smittebekæmpelsen, når man er mange indendørs og for eksempel råber eller synger.

Ændrer WHO sine retningslinjer, vil de danske myndigheder sandsynligvis også gøre det, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen. Det samme gælder, hvis der kommer mere forskning på området.

- Som det ser ud nu, har nogle studier vist det ene, og nogle andre det andet. Men vi følger med i, hvad der sker, siger hun.

Anderledes smitteforebyggelse

Et andet argument for ikke at erklære smitten med coronavirus luftbåren er, at det ifølge Elsebeth Tvenstrup Jensen ville kræve, at sundhedspersonale skulle være iført åndedrætsværn, og patienter skulle indlægges på stuer med undertryk.

Et konstant undertryk kan være med til at forebygge luftbåren smittespredning til andre patienter og personale. Sådan ville man for eksempel gøre med mæslinger, hvis patienten ikke kan indlægges på en afdeling, hvor de andre er immune, forklarer hun.

- Hvis en sygdom er luftbåren, medfører det særlige værnemidler, og det mener vi ikke, at der er grund til her, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Læs også Elev smittet med corona – havde ingen symptomer

Men hvis det i sidste ende kan være med til at redde liv at anerkende aerosolsmitte, er det så ikke besværet værd?

Det er ikke et spørgsmål om besvær, men om evidens. Hvis man anerkender aerosolsmitte, betyder det også, at man skal ændre sin forebyggelsesstrategi, og det taler de hidtidige kliniske erfaringer ikke for at gøre, siger hun.

Torben Sigsgaard er anerkender, at de mikroskopiske dråber er sværere at undgå at indånde.

Visirer er for eksempel ikke nok, fordi de små dråber ikke bliver stoppet af plastikken - de svæver forbi. Ventilation og udluftning er sammen med Sundhedsstyrelsens retningslinjer alfa og omega for at undgå smitte, når man opholder sig indendørs, siger Torben Sigsgaard.

Et ekstra lag smittebekæmpelse

De danske forskere mener ikke, at det, at smitten med mikropartikler bliver anerkendt, mindsker betydningen af de allerede kendte smitteformer.

- Denne viden giver blot et add-on (en tilføjelse, red.) til Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af covid-19, siger Torben Sigsgaard.

Læs også Regeringen indgår aftale om coronakompensation til forældre

At bekæmpe smittespredningen skal ses som et kludetæppe af forskellige værktøjer, der tilsammen begrænser viruspartiklerne i at sprede sig. Kludetæppet består af afstand, rengøring, håndhygiejne, mundbind og god ventilation, mener Astrid Iversen.

- Ingen af de her enkelte ting giver 100 procent garanti for ingen smitte. Men det at mindske smittespredningen skal tænkes som lag på lag. Og der er det her endnu et lag af beskyttelse, siger hun:

- Det er bedre at ændre det nu. Jo før og jo bedre vi kan sætte ind, jo færre bliver smittet, og jo mere normal bliver dagligdagen for alle, siger hun.