Her åbner Falck fem nye testcentre torsdag
Torsdag åbner Falck fem nye testcentre i Østjylland.
De private test-udbydere er blevet en stor spiller på markedet, og rundt omkring skyder nye testcentre op, hvor folk kan testes på det offentliges regning.
Torsdag åbner Falck fem nye lyn-testcentre i Østjylland. De åbner i Auning, Randers, Tranebjerg, Silkeborg og Aarhus N - Falck har i forvejen et testcenter i Aarhus C.
Fælles for Falcks nye testcentre er, at man ikke skal bestille tid, at der er svar efter cirka 15 minutter, og at de åbner torsdag klokken ni. Herefter lyder åbningstiderne - med enkelte udtagelser - fra ni til 21 alle dage.
Rekordhøj smitte
Der er ifølge SSI det seneste døgn fundet nye 3692 smittetilfælde i Danmark, hvilket ikke er set højere i år. De nye smittetilfælde er fundet i 113.286 prøver, og dermed er andelen af positive på 3,26 procent, hvilket er nogenlunde på niveau med de seneste dage.
- Nu er der kommet et behov, og det er vi rigtig glade for at kunne hjælpe med. siger områdeleder hos Falck, Keld Svane.
Antallet af indlagte med coronavirus er det eneste døgn steget med 54 til 493 personer.
Hos Falck er håbet, at de med de nye centre i Østjylland og resten af Regionen dagligt kan komme op at teste mellem 10.000-12.000.
- Vi er i opstartsfasen, men vi håber indenfor meget kort tid, at vi kommer til at kunne tage 1000 om dagen her i det her center (Paludan-Müllers vej 110, red.), siger Keld Svane, som videre siger:
- Vi vil gerne have, at de borgere, som kommer her, er meget opmærksomme på at holde afstand, at de bruger mundbind og ellers forsøger at komme med et godt humør.
Via Falcks hjemmeside kan man se mere ventetider, adresser og lignende.