Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen
Mette Frederiksen (S) anerkender ikke præmissen om, at vores velfærd i fremtiden bliver dårligere. Det er ellers en naturlig konsekvens af befolkningsudviklingen, mener Martin Damm (V).
Der er ikke hænder til at løfte velfærdssamfundets opgaver i fremtiden. Sådan lyder konklusionen fra Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg Kommune.
Derfor opfordrede han mandag Christiansborg-politikerne til at erkende, at de ikke kan love bedre velfærd i fremtiden, når virkeligheden i kommunerne er den stik modsatte.
Landets statsminister, Mette Frederiksen (S), køber dog ikke ind på præmissen, blot fordi der kommer flere ældre og færre personer til at løfte arbejdsopgaverne.
- Jeg synes, det vil være en meget kedelig konklusion, hvis vi på grund af den måde vores befolkning forandrer sig aldersmæssigt, skal have en dårligere skole til børnene og en endnu dårligere ældrepleje, end den, jeg synes, vi tilbyder vores gamle i dag, siger Mette Frederiksen.
- Ikke at det er en dårlig ældrepleje, men der er plads til forbedring allerede nu. Jeg kan ikke se, at der er rum til at forringe vores velfærdssamfund, siger hun.
Afskaffelsen af store bededag
På grund af flere ældre borgere har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis vi skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 medarbejdere.
Velfærd uden varme hænder
TV2 ØSTJYLLAND sætter i uge 5 fokus på det danske velfærdssystem i samarbejde med de øvrige TV 2-regioner. Under overskriften ”Velfærd uden varme hænder” kigger vi på, hvordan velfærden er i dag – og hvad vi kan forvente i fremtiden.
Analyser peger på, at vi allerede om syv år, i år 2030, mangler adskillige såkaldte varme hænder.
På grund af flere ældre har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis den skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 yderligere medarbejdere.
Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000, og det betyder, at vi fremover har brug for en diskussion af, hvad vi kan forvente af velfærd. Det mener blandt andre Kommunernes Landsforening.
Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000 personer. Det viser en analyse fra KL.
- Hvis ikke vi kan få medarbejdere til at løse opgaverne, er vi nødt til at se på, om vi skal skære nogle af vores opgaver fra. Det bliver nogle barske prioriteringer i kommunerne, sagde Martin Damm (V) mandag.
Mette Frederiksen (S) anerkender dog, at der er brug for handling. Det er blandt andet derfor, forklarer hun, at regeringen vil afskaffe store bededag, så man ikke skal skære på velfærden for at finansiere militæret.
- Jeg mener klart, vi kan gøre noget på uddannelsesområdet, men jeg mener også, vi har behov for at arbejde mere – os der er på arbejdsmarkedet – for ellers kan vi ikke finansiere velfærdssamfundet om ganske kort tid, siger Mette Frederiksen.
Derudover peger hun på, at et opgør med bureaukrati og dokumentation kan frigøre hoveder og hænder til arbejdsstyrken.
Flere vikarer i kommunerne
Som et tydeligt tegn på udviklingen er der blevet større sandsynlighed for, at det er en vikar, som tager sig af vores ældre medborgere i de fleste østjyske kommuner.
Kommunernes udgifter til vikarer (sosu-hjælpere, sosu-assistenter og ufaglærte) i ældreplejen går nemlig kun en vej. Zoomer vi ind på Norddjurs Kommune er udgifterne på fem år steget med 212 procent.
- Det er klart en udfordring, og det er noget, vi arbejder målrettet med, siger Anne-Marie Bentzen, der er sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune.
Udviklingen skyldes ifølge Anne-Marie Bentzen de strukturelle udfordringer, hvor kommunen simpelthen har svært ved at rekruttere nok personale. Samtidig peges der også på corona som en af årsagerne.
