Flere øko-chips fjernes fra hylderne - kan give ændret hjerterytme
For anden gang i denne uge bliver et større parti økologiske chips kaldt tilbage på grund af fund af to stoffer.
Også supermarkedsgiganten Coop må nu fjerne flere varianter af sine økologiske tortillachips fra hylderne over hele landet.
Det meddeler Fødevarestyrelsen.
Det er fundet af stofferne atropin og scopolamin, der har forårsaget, at chipsene bliver fjernet. Stofferne stammer fra planter, der vokser naturligt på majsmarker, og ved en fejl er frø fra disse planter endt sammen med de majs, tortillachipsene laves af.
Får man for meget af stofferne, kan man ifølge Fødevarestyrelsen opleve synsforstyrrelser, ændret hjerterytme og tørhed i munden.
Læs også
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at voksne ved den højeste koncentration af stofferne maksimalt kan indtage bare 22 gram af chipsene og børn kun 8 gram.
Tirsdag måtte texmex-mærket Santa Maria trække sine økologiske chips tilbage fra handlen, efter der også i disse var fundet atropin og scopolamin.
Det oplyses ikke, om Coop og Santa Marias økologiske tortillachips er lavet af majs fra samme sted.
Disse produkter trækkes tilbage
ØKO Irmas Hverdag Tortilla Chili
- Nettovægt: 125 gram
- EAN: 5718140452270
- Bedst før datoer: Alle enheder med bedst før dato 01/01/2023 eller tidligere.
ØKO Irmas Hverdag Tortilla Salt
- Nettovægt: 125 gram
- EAN: 5718140452331
- Bedst før datoer: Alle enheder med bedst før dato 29/12/2022 eller tidligere.
ØKO Änglamark Tortilla Chili
- Nettovægt: 125 gram
- EAN: 7340011450962
- Bedst før datoer: Alle enheder med bedst før dato 02/12/2022 eller tidligere.
ØKO Änglamark Tortilla Salt
- Nettovægt: 125 gram
- EAN: 7340011450955
- Bedst før datoer: Alle enheder med bedst før dato 29/12/2022 eller tidligere.
ØKO 365 Økologi Tortilla Chips Chili
- Nettovægt: 125 gram
- EAN: 7340011462811
- Bedst før datoer: Alle enheder med bedst før dato 01/01/2023 eller tidligere.
ØKO 365 Tortilla Chips Salt
- Nettovægt: 125 gram
- EAN: 7340011462828
- Bedst før datoer: Alle enheder med bedst før dato 29/12/2022 eller tidligere.
Chipsene er solgt i:
- Dagli'Brugsen
- Kvickly
- SuperBrugsen
- Fakta
- Coop 365 Discount
- Coop.dk/Mad